Sommertur med Folkebladstoget 2010

Afgang fra Hjultorvet og Golf Salonen hver dag hele sommeren.

Fra d. 26. juni - 8. august
Afgang fra Hjultorvet
Mandag - søndag
12.10*, 13.25*, 14.40* og 15.55.

Afgang fra Golf Salonen 35. min. senere.

Fra d. 9. - 31. august er der 3 daglige afgange:
Afgang fra Hjultorvet
Mandag - søndag
13.25*, 14.40* og 15.50

* Togturen til kombineres med en sejltur i skibet Margrethe I

Billetpris for togtur: Voksne 50 kr. Børn 30 kr.

Billetpris for tog og sejltur: Voksne 90 kr. Børn 50 kr.

---

Manuskriptet til togturen er udarbejdet i 2008 af Leif Stilling for Viborg Handel og kan læses nedenstående:

PÅ TOGTUR I Viborg

1. Hjultorvet.

Torvet er byens centrale torv, hvor torvehandelen holder til om lørdagen. Indtil reformationen var her kirkegård, og umiddelbart syd for den store bygning til venstre, der nu rummer Viborg Stiftsmuseum, lå Sct. Mathias Kirke.
Kirken har givet navn til byens store handelsgade, Sct. Mathias Gade, der indtil 1977 førte den øst-vest gående landevejstrafik gennem byen.

2. Løveapotekets vartegn.

Til venstre. Læg mærke til Løveapotekets vartegn på hjørnet. Løven er tegnet af den kendte arkitekt og forfatter, Poul Henningsen (PH) i 1937. PH’s kærlighed til ølhunde skinner igennem, og dyret kaldes da også populært for ”Ølhunden”.

3. Store Sct. Mikkels Gade.

Store Sct. Mikkels Gade. Gaden har sit navn efter Sct. Mikkels Kirke, der lå uden for byens sydlige port. Kirken var viet til ærkeenglen Mikael.
Mikael er både i den jødiske og kristne tradition den øverste af de syv ærkeengle. Mikaels helgendag er den 29. september, Mikkelsdag. Dagen blev så sent som i slutningen af 1800-tallet fejret mange steder med mjød og kommenskringler.

4. Nytorv.

I katolsk tid lå ved torvets nordside en af byens mange sognekirker, Sct. Hans Kirke med tilhørende kirkegård.
Efter Reformationen påbød Christian III i 1552, at kirken skulle være domhus og at Viborg Landsting, der hidtil havde været afholdt under åben himmel uden for Sct. Hans Port, skulle holdes der.
Senere bestemte Frederik II, at Sct. Hans Kirkegård skulle ryddes for at give plads til at hylde hans søn, den senere Christian IV. Ingen af byens øvrige pladser var gode nok. Efter hyldningen i 1584 blev pladsen, der fik navnet Nytorv, overladt til byen til torvehandel.
Til højre Sct. Kjelds Brønd, der har fået sit navn efter byens katolske helgen, Sct. Kjeld. Brønden er udført af billedhuggeren Anders Bundgaard, og det er en gave fra stiftamtmand Hovald Grøn.
Til venstre. Apotekergården har i næsten 400 år rummet Viborgs ældste igangværende virksomhed: Svaneapoteket. Det blev grundlagt i 1573. De hvælvede kældre under hovedbygningen menes at stamme fra en ejendom, der i 1406 blev erhvervet af dronning Margrethe I. Apoteket er nu flyttet til nye lokaler.
Den røde bygning til venstre med den buede frontispice er opført i 1757 og har fra 1820 og til kommunalreformens gennemførelse i 2007, været embedsbolig for stiftamtmanden over Viborg Amt.
Til venstre. Viborg turistbureau er indrettet i en tidligere købmandsgård.

5. Kompagnistræde.

Gaden har fået sit navn, da Viborg igen fik fast garnison i 1865, men er formentlig opkaldt efter en større ejendom, som nogle af byens købmænd opførte i kompagniskab for at afbøde manglen på boliger.
Til venstre. Latinerhaven er byens have. Oprindelig lå her tre adelsgårde, der nedbrændte under den store bybrand i 1726. Da ejendommene ikke blev genopført, blev arealet tillagt katedralskolen som have for rektor. Deraf navnet. Da katedralskolen i 1926 flyttede til Gl. Aalborgvej overtog kommunen såvel skolens bygninger som haven, der blev indrettet som en blanding af botanisk have og bypark.
På højre hånd. Den rødkalkede bygning bærer navnet ”Palæ”. Bygningen er opført i 1850 til Viborg Klub, men navnet stammer fra 1930’erne, hvor restauratør Johs. Nielsen etablerede den landskendte restaurant Palæ. Ejendommen blev senere overtaget af Viborg Borger- og Håndværkerforening. I dag rummer huset forskellige lejemål bl.a. en hyggelig kælderrestaurant.

6. Sct. Mogens Gade.

Til Højre. Bag den røde murstens mur med de smukke smedejerns gitre gemmer der sig en lille idyl. Museumshaven er indrettet i en tidligere fængselsgård, og i den hyggelige barokhave er der mulighed for at slappe lidt af og eventuelt nyde en forfriskning.

7. Domkirkepladsen.

Torvets rigtige navn er Gammel Torv. Her har været torv siden Harald Blåtands tid, og det er byens ældste, offentlige plads.
Til højre. Den smukke barokbygning er opført efter bybranden i 1726 som rådhus. Bygningen rummer i dag Skovgaard Museet. På museet kan man få indblik i Skovgaard slægtens virke, ligesom der bl.a. er en samling af grafik udført af danske kunstnere i det 20. århundrede. Året igennem har museet desuden skiftende udstillinger.
På venstre hånd har vi Viborg Domkirke. Domkirken blev påbegyndt af biskop Eskil i 1130. Kirken har været beskadiget af adskillige brande og værst gik det til i 1726. Det var da nødvendigt med en kraftig restaurering af hele kirkebygningen. I det næste hundrede år forfaldt kirken på grund af indtrængende fugt, og man besluttede derfor at nedrive og genopbygge den som en ren romansk kirke. Denne kirke blev genindviet i 1876.

8. Domkirkens sydside.

Mindestenen til venstre bærer øverst flyvevåbnets vingede logo. Den azurblå sten er sat til minde om de medarbejdere, der i flyvevåbnets første 50 år mistede livet i tjenesten.

9. Bispegården.

Bispegården har vi her til højre. En rest af det gamle Mariakloster er nu bolig for Viborgs biskop og hjemsted for stiftsbiblioteket og stiftets administration.
Til venstre. Tilbage af den oprindelige kirke fra 1100-tallet står endnu krypten og den nedre del af apsis.
Læg mærke til de to løver nederst på apsis. Det er et fornemt romansk stenhuggerarbejde fra 1100-tallet. Løven til venstre er anvendt som motiv på 200 Kr. sedlen fra 1997.
Foran alteret i kirken finder man i øvrigt Erik Glippings grav.
Kirken er især kendt for Joakim Skovgaards freskomalerier, der er udført i årene fra 1901 til 1906 samt loftsdekorationerne fra 1912 til 1913.

10. Sognegården ved Viborg Domkirke.

Til højre. Den gule bygning er Viborg Domsogns Sognegård. Den er opført i 1997 med Inger og Johannes Exner som arkitekter.
Til højre. Det store monument er et minde om Viborg Landsting, Jyllands kongehyldningssted gennem mere end 600 år. Det forestiller Dronning Margrethe I med sin søsterdattersøn, den senere Erik af Pommern.
Til højre. Bag allé træerne skimtes i stensætningen mindesmærket for besættelsens faldne. Teksten er ”5. maj 1945 – Freden – Glæden - Sorgen”

11. Sct. Mogens Gade.

Den lyse bygning til venstre rummede i ca. 150 år Viborg Katedralskole. Siden 1926 har en del af den kommunale administration haft til huse her.
Til venstre. Den gulkalkede bygning bærer navnet Samuel Gerbers Gård efter byens første postmester, der drev købmandsgård og vinstue her.
På højre hånd. Empirebygningen, der bærer navnet Morvilles Gård, er opført i 1798 af bygmester Villads Stilling. Statsadvokaturen for Nørrejylland har til huse her.
Til venstre. Munkestensbygningen er genopført efter branden i 1726. Kælderen stammer fra en ældre bygning fra omkring 1530.

12. Gråbrødre Kirkestræde.

Til venstre. Det lille anlæg kaldes Hans Tausens Minde. Her lå indtil første halvdel af 1800-tallet Gråbrødre Kirke. Ifølge legenden prædikede Hans Tausen i 1525 stående på en hvid sten uden for kirken. Denne sten indgår i kunstprofessor Bjørn Nørgaards utraditionelle skulptur fra 2005, ”Hans Tausens Bjergprædiken”, sat til minde om 475-året for Reformationens indførelse i Viborg.

13. Vestre Landsret.

Til venstre ser vi Vestre Landsret. Bygningen er opført som følge af retsreformen i 1920, hvor bl.a. nævningeinstitutionen og offentlighed i retsplejen blev indført. Landsretten er den sidste rest af det før så magtfulde Viborg Landsting.
Til højre Stænderpladsen. Den røde bygning i italiensk renæssance er Viborgs Rådhus. Bygningen er opført kort efter nederlaget i 1864 som råds-, ting- og arresthus. Fra 2008 holder Byrådet dog sine møder i Regionssalen på Skottenborg.
Vi kører under ”Sukkenes Bro”, der forbinder retsbygningen med Viborg Arrest.

14. Sct. Nicolaj Gade.

Til venstre ses Voksenuddannelsescenter Viborg, der har overtaget den tidligere Østre Skole. Den store tilbygning rummer bl.a. festsal.

15. Navnløs.

Gyden her med de toppede brosten har fået sit navn af en københavnsk embedsmand i 1824, da et kort over byens toldgrænse var sendt til godkendelse i København. Gadens navn var ikke påført af korttegneren og blev derfor i København påført ”Navnløs”. Den har ellers båret så lokale navne som Anders Gefreiters Gyde og Jens Friis Gyde.

16. Sct. Mogens Gade.

Vi er igen i Sct. Mogens Gade, der er en af byens tidligere hovedgader. Gaden er flittigt besøgt af byens gæster, der nyder den hyggelige atmosfære og de gamle bygninger. Også byens egne borgere synes om gaden og de fleste huse rummer i dag attraktive, moderniserede lejligheder.

17. Gildegården.

Til venstre. Den gule gård er opført i begyndelsen af 1500-tallet og den kaldes ”Gildegården”, fordi den menes i 1700-tallet at have været hjemsted for et af byens håndværkergilder. Da Viborg i 1865 fik fast garnison, blev bygningen benyttet som militærsygehus i nogle år.
Til venstre. Se også de fine dekorationer på den tidligere adlesgård ”Tage Høeghs Gård”. Her havde militærlægen til huse.

18. Karnapgården.

På højre hånd. Gadens nok mest fotograferede bygning er ”Karnapgården”, der har sit navn efter det lille tårn, der rager ud på fortovet. Bygningen stammer fra midten af 1600-tallet.

19. Zartmanns Gård.

Til højre. Læg mærke til den gyldne kringle med kongekronen på den røde bygning. Teksten på skiltet lyder: ”Bageren er desværre død – så nu bager han ej brød”. Bygningen kaldes nu ”Kringlegården”. Tidligere lå Sct. Mogens Kirke med tilhørende kirkegård her.

20. Rosenstræde.

Rosenstræde har antagelig været forbindelsesgade mellem Hærvejen, der løb langs søerne, og Sct. Mogens Gade. Den har tidligere haft så lokale navne som Peder Post Gyde og Ellen Kistrup Gyde.

21. Østre Skole.

Vi passerer igen den gamle Østre Skole, der var byens ældste kommuneskole fra 1887.”

22. Rosenstræde.

Læg til venstre mærke til de idylliske små huse lige før gadekrydset.

23. Det Militære Sygehus.

Den store rødstensbygning til venstre er afløseren for det gamle militære sygehus i Sct. Mogens Gade. Den er opført i 1870’erne og gjorde i 100 år tjeneste som garnisonssygehus og infirmeri. Herefter har Hjemmeværnet indtil 2002 haft til huse i bygningen, der nu er indrettet til boliger.

24. Sct. Ibs Gade.

Pilehaven til venstre er et lille, offentligt friareal, der når helt ned til Viborg Nørresø. Haven er efter en renovering i 1996 fornyet med en række pilearbejder udført af kurvemager Bent Vinkler. I arealets nordlige del lå i Middelalderen Johanitterklostret, hvortil reformationspræsten Hans Tausen blev forvist i 1525.
Sct. Ibs Gade er en af mange gader i Viborg, der er opkaldt efter en katolsk helgen. Gaden har navn efter Jakobus den Ældre, på dansk Ib, - den første af apostlene, der led martyrdøden. Fra hans grav i Santiago de Campostella hjembragte pilgrimmene store muslingeskaller, der efter ham fik navnet Jakobsskallen. Herhjemme bruger Herlufsholm kostskole Jakobsskallen som logo.

25. Søvej.

Her på hjørnet lå i den katolske tid en af Viborgs mange sognekirker, nemlig Sct. Nicolai Kirke.”

26. Sct. Ibs Gården.

Den store rødstensbygning til højre er det kommunale plejehjem Sct. Ibs Gården opført i 1919 af byens dengang førende arkitekt Søren Vig-Nielsen. Plejehjemmet er udbygget og moderniseret nogle gange siden da.

27. Borgvold.

Parken er anlagt i 1864 efter at brændevinsbrænder David Haubro og hans kone Kristiane skænkede deres eng til byen, så der kunne etableres et parkanlæg her. Til gengæld skulle det offentlige vedligeholde ægteparrets gravsted på Viborg Kirkegård så længe kirkegården eksisterer.
Borgvold parken er siden den blev anlagt udvidet og omlagt.
Den høje voldbanke til venstre har givet anlægget navn. På toppen af denne banke anlagde Erik Menved en såkaldt tvangsborg efter bondeoprøret i 1313. Borgen skulle markere, at det var kongen, der bestemte.

28. Vandpigen.

Springvandsskulpturen hedder ”Vandpigen”, men kaldes af vittige sjæle for ”Jernladyen”. Den er udført af den tyske billedhugger Ludwig von Schwanthaler, fra  der levede fra 1802 til 1848. Den er opstillet her i 1984 som en gave til Viborg by fra pensioneret højesteretsdommer Frants Thygesen.

29. Voldgraven.

For at få vand i voldgraven omkring borgen lod Erik Menved i 1313 vandstanden i søerne hæve med to meter, hvilket medførte, at den ældste del af Viborg, et håndværkerkvarter i nordvestenden af Søndersø, blev oversvømmet.

30. Musikpavillonen (Ny pavillon i 2008).

I sommertiden bliver stedet her benyttet til friluftskoncerter og andre arrangementer. I det hele taget er parken meget benyttet som et af byens åndehuller.
Granitskulpturen ”At rejse”.
Inspirationen til den 3 meter høje granitskulptur ”At rejse” har kunstneren Peter Stuhr hentet i den franske forfatter Jules Verne’s roman ”Jorden rundt i 80 dage”.
Granitten kommer fra Norden, både jyske marksten og bornholmsk granit.
Skulpturen er en gave fra Eventyrklubben, og et system af symboler og tegn markerer, at Danmark ligger som en rejselysten flåde med rejselystne beboere.

31. Golfsalonen.

Golfsalonen er den tredje bygning på stedet. Den første blev opført i 1867. Den nedbrændte efter krigshandlinger i 1943. Først i 1956 fik den sin efterfølger, der i 1990 dannede grundlag for den nuværende restaurationsbygning, der drives sammen med Golfhotellet.
Turskibet Margrethe I ankom til Viborg Søerne i 1990. Det bar da allerede navnet Margrethe, som det blev døbt i 1937, men fik her det romerske ettal bagefter, fordi navnet på Nordens tidligere hersker fint passer på historiens by, Viborg.
En sejltur på Viborg søerne med Margrethe I varer ca. en time, og båden kommer rundt både i Søndersø og Nørresø.

---

32. Randersvej

Bibelhaven.
Til Højre. I det sydvestlige hjørne af Borgvold parken har vi Bibelhaven. Viborg har gennem 1.000 år også været en betydende by i kirkelige sammenhænge, og det er derfor naturligt, at Danmarks første bibelhave blev anlagt her i Viborg.
Haven er anlagt af daværende stadsgartner Jacques Gustin i 1989 for indsamlede, private midler. Man finder her en enestående samling af urter, buske og træer, der alle er nævnt i Det Gamle og Det Nye Testamente. Under fredfyldte og hyggelige former kan man her få et botanisk indblik i bibelhistorien.

33. Brænderigården.

Til venstre i lyskrydsets sydøstlige hjørne ses Brænderigården. Som navnet angiver, er gården et tidligere brændevinsbrænderi, og den fungerede som sådan fra 1811 til omkring 1876.
Bygningen var oprindelig en af byens mange adelsgårde og tilhørte slægten Gyldenkrone. Den blev i 1992 erhvervet af Viborg Kommune, der iværksatte en gennemgribende restaurering. Huset er i dag et kulturcenter, der rummer lokaler til skiftende kunstudstillinger samt undervisningslokaler for kunstskolerne.

34. Sct. Mathias Gade.

Viborg Hallen, Brygger Bauers Grotter og Viborg Latinskole.
Til venstre. Viborg Hallen er bygget op om justitsråd C. Neckelmanns villa fra 1855, - Viborgs første bolig omgivet af egen have.
Der er i dag lejligheder og motionscenter i bygningen.
Til højre. Det tidligere Dania Bryggeri er nu en hyggelig restaurant indrettet i de gamle lagringsgrotter.
Den gule bygning til højre rummede i perioden 1508 – 1742 Viborgs Latinskole.

35. Sct. Mathias Gade.

Generalkommandoen.
Til venstre ser vi Generalkommandoen. Den imposante bygning er opført i 1913 efter tegninger af arkitekt Søren Vig-Nielsen. Bygningen var indtil 1943 hovedkvarter for Jyske Division. Siden blev bygningen hjemsted for Forsvarets Bygningstjeneste, som i 2007 flyttede til Hjørring. Bygningen er nu i privat eje.

36. Sct. Leonis Gade.

Til højre. Byens ældste verdslige hus, der nu er bolig for Viborgs domprovst, daterer sig tilbage til 1400-tallet.

37. Apolloniabrønden.

Til højre. Øst for det gamle Sortebrødre Kloster, hvor Lones kilde sprang, er Apolloniabrønden opstillet. Den smukke bronzestatue er udført af billedhuggeren Hanne Varming i 1994. Det blev sagt, at vand fra kilden dulmede tandsmerter. Derfor er Apollonia tandlægernes skytshelgen!
Sct. Leonis Gade har fået sit navn efter denne kilde, der benævntes Lones eller Apollonis kilde.”

38. Lille Sct. Mikkels Gade.

Lille Sct. Mikkels Gade. Også denne gade er opkaldt efter en af byens mange katolske sognekirker.
Til højre. Hvor restaurant Tortilla Flats nu har til huse, lå i katolsk tid Sct. Stefans Kirke. I 1600-tallet var her farvergård, og i 1904 indrettede Viborg Kommune sit første alderdomshjem i bygningen.

39. Store Sct. Mikkels Gade.

Den røde bygning til venstre rummede tidligere bryggeriet Odin. Ølbrygningen begyndte her i 1832 og fortsatte til 1988, hvor bryggeriet efter at være blevet overtaget af Faxe Bryggeriet blev nedlagt.

40. Sortebrødre Kirke.

Til højre. Kirken med det smalle tårn udgjorde i katolsk tid nordfløjen af Sortebrødrenes firfløjede klosteranlæg, der blev opført omkring 1230. Kirken bærer i dag navnet Sortebrødre Kirke.
Tårnet er en senere tilbygning, og dets nuværende udseende skyldes en ombygning i 1876 foretaget af arkitekt H. B. Storck, der også var arkitekt ved Domkirkens genopbygning.
Lige nord for kirken ser man afløseren for Odin-bryggeriet, nemlig Viborg Bryghus, der i 2006 blev indrettet i storkøbmanden Søren Wændelins tidligere pakhus.

41. Vestergade.

Gaden har efter at være blevet gågade i 1969 af de forretningsdrivende fået kælenavnet ”Vester-gå-gade. Det havde måske været nok så spændende om gaden stadig havde beholdt det navn, som byens borgere i 1800-tallet gav den, nemlig ”Brændevinsgade”.
Navnet kom af, at gaden i midten af 1800-tallet i to af dens købmandsgårde havde brændevinsbrænderier. Her lå kartoflerne til gæring under åben himmel og duften herfra sammenblandet med lugten fra gårdenes stalde har givetvis skabt en særlig atmosfære.

42. Gravene.

Til venstre: Bygningen på hjørnet lyser langt væk af teater. Den pragtfulde bygning er da også Viborg Teater. Den er opført i 1909 efter tegninger af den kendte arkitekt Søren Vig-Nielsen.
Umiddelbart herefter har vi Musikkens Hus og Viborg Musikskole.
Musiksalen med foyeren har plads til ca. 270 personer ved koncerter etc. Foyeren mod Gravene er i 2003 udsmykket af kunstneren Hjördis Haack. Det 8 m lange billede forestiller midterstykket af en obo.
Viborg Musikskole blev oprettet i 1971 og har omkring 1000 elever og 40 lærere.
Til højre: Torvet her bærer navnet Gravene, efter den gamle stadsgrav, der var en del af byens middelalderlige befæstning. Efter en nylig renovering er der skabt endnu et smukt åndehul i Viborgs midte.

43. Gammel Vagt.

Til højre. Gammel Vagt. I Viborg har der siden 1700-tallet i perioder været soldater. I begyndelsen af 1800-tallet tilstodes det imidlertid byen at få fast garnison på betingelse af, at man opførte en vagtbygning og anskaffede en sygestue til brug for soldaterne. Derfor lod byen i 1805 bygmester Villads Stilling opføre en vagtbygning til brug for det 2. jyske regiment. Prinsens Livregiment, der var byens regiment blev i 2000 forlagt til Skive, og er nu nedlagt.

44. Lille Sct. Hans Gade.

Den gamle Brandstation.
Til højre. Den gamle brandstation i Lille Sct. Hans Gade er opført i 1914 med Søren Vig-Nielsen som arkitekt. Brandstationen blev i 1968 flyttet til Industrivej. Det kommunale brandvæsen blev oprettet i 1844.
Sammen med nabobygningen, der tidligere rummede politistationen, er der i 2008 indrettet et Borger- og Kulturhus med navnet ”Stationen”.

45. Tingvej

Region Midtjylland
Til venstre. Den runde bygning på venstre hjørne er mødesalen for det 41 mand store regionsråd. Den runde form leder tanken hen på Viborg Landsting og det tidlige demokrati, hvor man sad i rundkreds og forhandlede. Mødesalen er opført i tilslutning til den tidligere amtsgård, der nu rummer regionens administration.
Det gule vandtårn fra 1927 er 23 m højt. Det er opført efter tegning af arkitekt Søren Vig-Nielsen.

Tinghallen og Fotorama.
Til højre: Tingmallen er opført som sportshal i 1969 og afløste da Viborg Hallen i Sct. Mathias Gade som byens festsal. Hallen er siden moderniseret med blandt andet det store glasindgangsparti og det 350 m² store scenetårn og benyttes nu både til koncerter, teater og større arrangementer.
Til højre: Fotorama. Biografcenteret fra 2002 er på 1800 m² og rummer 4 biografsale med plads til i alt 656 gæster.

Viborg Stadioncenter
Til venstre. Viborg Stadionhal blev opført i 1997 som et cadeau til byens berømte håndboldpiger. Området er siden udbygget med fodboldstadion med tribuner, og som udgangspunkt har man ønsket at omkranse stadion med regulære bygningskroppe, der indeholder en lang række funktioner af forskellig slags. Herved har man kunnet etablere tribuner med plads til 10.000 tilskuere. Arealerne under tribunerne udnyttes til adgangsareal og til publikumsophold før, under og efter kampen.
På denne side af centret er der etableret en 130 m lang parkeringskælder i 2 etager.

46. Viborg Kaserne.

Da Prinsens Livregiment forlod Viborg overtog Viborg Kommune hele kasernearealet med henblik på at udvikle området til et dynamisk viden- og uddannelsescenter med fokus på kreative kompetencer.
Til venstre: Kasernens tidligere idrætshal indgår nu som en del af stadionområdet

Viborg HK College
Til venstre. I tilknytning til Viborg Stadion center blev Viborg HK College etableret i 2003 med en vision om at give unge håndboldtalenter mulighed for at kombinere en udbytterig uddannelse med håndbold på eliteniveau og herved opnå stor personlig udvikling.
Fælles for collegeeleverne er, at alle er bosiddende og har deres dagligdag på Viborg HK Colleges kollegium, der har til huse i de to bygninger kaldet Camp Logos Alpha med 75 boenheder og Camp Logos Betha med 78 boenheder. En 3. bygning, Camp Logos Gamma med 45 boenheder tages i brug i løbet af 2008.

47. Teaterværkstedet.

Til venstre den nybyggede teatersal.
I de tidligere mandskabsbygninger bygninger til venstre har Teatret Carte Blanche og Dramaskolen til huse.

48. Paradepladsen.

På højre side får vi et kik ud over den tidligere paradeplads, der er omkranset af de gamle mandskabsbygninger. Pladsen benyttes blandt andet til specielle friluftskoncerter og frilufts-arrangementer.
Den næste bygning på venstre side rummer Billedskolen og ”Kulturprinsen”, der har aktiviteter som børneteater, udviklingscenter og projektværksteder.
Undervisningen på billedskoleholdene er motion for højre hjernehalvdel – her hvor kreativiteter, de nye ideer, de pludselige indfald hører til.

The Animation Workshop.
I mandskabsbygningerne skråt til højre bor The Animation Workshop. Man har her 5 uddannelser samlet, nemlig:

”Bachelor of Arts in Character Animation”
”Professional Training”
”The Drawing Academy”
”Open Workshop” og
”Center for Education and Animation”

Viborgs nye rådhus opføres på et areal i det nordvestlige hjørne af kasernearealet ud mod Indre Ringvej. Indtil da har en del af den kommunale administration til huse i kasernens hovedbygning.

49. Rødevej.

Viborg Kirkegård.
Til venstre. Viborg kirkegård blev taget i brug i 1808 som assisterende kirkegård til de nu nedlagte kirkegårde omkring byens kirker. Kirkegården er central kirkegård for 5 af byens sognekirker, undtaget er Asmild sogn, der har selvstændig kirkegård ved kirken.

50. Politigården.

Til højre ses Viborgs Politigård, der blev taget i anvendelse i 1999.
Politigården er tegnet på Alex Poulsens Arkitektkontor, København.. Som det ses, er arkitekten stærkt inspireret af kvadrater og trekanter. Facaderne er beklædt med Travertin (romersk kalksten) skåret på langs af lagene, hvilket giver den ensartede struktur.
Det lille tårn i den spidse vinkel ved indgangspartiet har en stålreflektor, der om aftenen sender lys ud på travertinen. Tårnet er husets "hjerte", idet alle de mest besøgte kontorer ligger her.

51. Ekserceruset og Landsarkivet for Nørrejylland

Ekserceruset her til venstre er opført i 1871 efter tegninger af arkitekt Julius Tholle, der også er en af Domkirkens arkitekter. Ekserceruset anvendes i dag af Landsarkivet som depot.
Desuden skimtes ”Ny Magasin”, en udvidelse af Landsarkivet opført i 1961 – 63, tegnet af kgl. bygningsinspektør Leopold Teschel og dekoreret med kakler af kunstneren Arne L. Hansen. Bygningen er på syv etager, hvoraf de to er under jorden.
Til venstre. Landsarkivet for Nørrejylland er opført i perioden 1890-91 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. I arkivbygningens vinduesbindinger er de nørrejyske købstæders våben i farver anbragt. Herredsvåbnene øverst oppe i gesimsen er skåret i kridtstensfelter.
Landsarkivet i Viborg råder i dag over i alt 44 km reolhylder.

52. Grønnegade

FOA
Til højre. Grønnegade dannede i 1800 tallet grænse mellem byen og de grønne arealer mod vest – deraf navnet. Grønnegade er anlagt i begyndelsen af 1850’erne som følge af, at amtet i 1854 udbød et amtssygehus i Viborg i licitation. Det nye sygehus skulle afløse Dragheims private hospital på Hjultorvet. Sygehuset blev bygget i dengang byens fjerneste udkant og blev taget i brug i 1856. Det blev indrette med 20 sengepladser.
Efter ibrugtagningen af et nyt sygehus i 1889 kunne militæret rykke ind i ejendommen. Her indrettede man garnisonsskole og senere regiments- og bataljonskontorer.
I 1955 opførtes en kommunal badeanstalt på grunden. Badeanstalten fik hurtigt øgenavnet ”Margrethes Vaskehus”, idet læge Margrethe Jacobsen i sin egenskab af byrådsmedlem var gået stærkt ind for opførelsen.
Udviklingen løb imidlertid fra sådanne fællesbade, og bygningen blev derfor ombygget og i dag er det fagforeningen Forbundet af offentligt ansatte, der har til huse her.
På venstre side ser vi igen Musikkens Hus og Viborg Teater.

53. Trappetorvet.

Byen trækker vejret gennem sine parker, pladser og torve. Viborg har, som vi har set det, flere af den slags åndehuller.
Torvet hedder Trappetorvet. Det er etableret i 1988, hvor en hel del ældre bygninger blev revet ned. Torvet anvendes af by- og oplandsbusserne som krydsningspunkt samt til mindre arrangementer og til ophold, når vejret tillader det.
Opholdstrapperne, en slags spansk trappe, er udført i granit, der brydes af kunstneren Sergei Sviatchenkos vandkunst – en bred strøm af vand på en mørkpoleret granittrappe.

54. Sct. Mathias Gade.

Her for enden af gågaden stod Sct. Mathias Port, der var en del af Svend Grathes befæstning fra 1150.
Viborg havde i alt fem byporte, igennem hvilke den legale trafik til og fra byen gik.
I midten af 1800-tallet blev gaden forlænget, så der blev forbindelse med den nye landevej mod Randers. Sammen med bygningen af den nye landevej mod Holstebro lige efter 1864 førte det naturligt trafikken gennem Sct. Mathias Gade, der snart blev byens vigtigste handelsgade.
Godt hundrede år senere var trafikken ændret så meget i både intensitet og art, at man måtte føre den kørende trafik uden om bymidten. I 1977 kunne det så fejres, at gaden var blevet omdannet til gågade.

55. Sct. Mathias Torv.

Det lille torv kaldes populært for Sct. Mathias Torv. Det blev anlagt i forbindelse med, at gaden blev gågade. Den menneskevenlige vandfontæne er tegnet af arkitekten Ole Nørgaard. Skulpturen er udført af kunstneren Ole Finn.

 

Kortere rundture med Folkebladstoget efterårsferien 2010

Afgang fra Mathias Torv (ved Inspiration) i Sct. Mathiasgade

Rute: Gågaderne og området ved Viborg Domkirke.
Der fortælles om tingene, som toget kører forbi.

Billetpris: voksne og børn 20 kr.

Efterårsferien køres følgende dage:
lørdag d. 16. oktober kl. 10.00 - 14.00
mandag 18. - 22. oktober fra kl. 13.00 - ca. 17.30
lørdag d. 23. oktober kl. 10.00 - 14.00

I tilfælde af meget dårligt vejr forbeholdes ret til at aflyse de korte ture. Ring evt. og forhør nærmere på telefon 86 61 37 48.